Jeg er meget optaget af eksistentialismen. Tanker om liv, død og meningen med tilværelsen. Livshistorier og samfundet omkring os, rummer alle de aspekter som kan udtrykkes gennem kunstens væsen. Al kunst har en hensigt/mening eller kan fortælle en historie. Det vi har til fælles er at vi er forskellige. Grundsubstansen for mig er at viderebringe eller bearbejde begreber og tilstande som subjektivitet, socialitet, opmærksomhed og sansning, krop, bevidsthed, etik og respekt, følelser og selvforståelse, rumforståelse og magtstrukturer. Endvidere er det vigtig for mig at deltage i samfundsdebatten via min kunst, ikke direkte autonome værker, - men et sammenspil mellem samfundet og kunst. Det er nærværende kunst, som vedrører os alle, derfor mener jeg at kunst er en del af samfundsdebatten via sit tavse sprog i tid og rum.. Gennem en ofte langsommelig arbejdsproces fremstår de vævede papir/avis tæpper og skulpturer gennem sit materiale, en illusions skabende flade, og en objektiv rejse gennem struktur og tekstur med fysisk og sanselig karakter. Enkelhed kombineret med et spændingsfelt af det modsætningsfyldte og en instinktiv sansning for jordfarverne og ornamentik bringes budskabet i form af tekst, tegn, symboler og form. I værkerne afspejles blandformens fysiske og sanselige potentiale den eksistentialisme, spændingsfeltet mellem liv og død og vores tilstedeværelse i samfundet, jeg som kunstner er så optaget af. Værkerne er sanselige, men ikke letkøbte, for rejsen gennem strukturerne er lige så kompliceret som menneskers rejse gennem livet. Den æstetiske kode er en bevidstgørelse for at vække en refleksion hos beskueren En æstetik som er nogle sansmæssige oplevelser, som kan føre til en erkendelse Som kunstner kommunikere jeg på flere ”tavse sprog” for at mennesket kan få en oplevelse til videre refleksion. En interaktion mellem det subjektive og objektive, mellem det individuelle og det kollektive.
Copyright © Designed by www.ulskunst.dk